Hvad er privatleasing
Privatleasing er en aftale, hvor du - som privatperson - kan lease en bil over en periode på typisk 2-3 år. Førstegangsydelsen på en leasingbil er det beløb, som en du skal betale ved starten af leasingperioden.
Dette beløb variere ofte fra 5.000 kr. til 20.000 kr., afhængigt af bilens pris, leasingperioden og andre faktorer. Herefter betaler du en fast månedlig betaling for bilen.
Den faste månedlige betaling inkluderer alle omkostninger til service, vedligeholdelse og garantireparationer. Det betyder, at du undgår uventede udgifter til fx reservedele eller værkstedsarbejdsløn, når noget går i stykker på bilen.
Du undgår derfor at skulle tænke på de uforudsigelige udgifter, som ofte følger med at have en bil.
Fordele ved privatleasing
Faste udgifter: Når du vælger at lease en bil, har du fuld kontrol over dine månedlige biludgifter.Du vil derfor ikke blive overrasket af ekstra udgifter, som du ikke har budgetteret med.
Service inkluderet: En af de største fordele ved privatleasing af en bil er, at service og vedligeholdelse er inkluderet i prisen. Dette betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at betale for ekstra vedligeholdelsesomkostninger eller overraskende reparationer.
Ny bil oftere: Leasing af en bil giver dig mulighed for at have en ny og pålidelig bil oftere end ved køb af en bil. Du er aldrig bundet længere end 12 måneder hos Ondrive Leasing. Du kan derfor efter 11 måneder opsige bilen og efter 12 måneder stille den. Dette giver dig mulighed for at nyde de nyeste teknologiske og sikkerhedsmæssige forbedringer i bilbranchen.
Fleksibilitet: Leasing af bil giver dig mulighed for at vælge en bil, som passer til dine behov og ønsker. Du kan vælge forskellige bilmærker og modeller, alt efter hvad der passer til din livsstil og dine behov. Desuden kan du også vælge forskellige leasingperioder og antal kilometer.
Kort binding: Leasing af en bil giver dig mulighed for at have en bil i en kortere periode. Hos Ondrive Leasing er du kun bundet i 12 måneder. Dette er en stor fordel, da det giver dig mulighed for at skifte bil, hvis dine behov skulle ændre sig.
Ulemper ved privatleasing
Ingen ejerskab: Når du leaser en bil, ejer du den ikke. Dette betyder, at du ikke kan sælge bilen, hvis du vil skifte til en anden, og at du heller ikke kan bruge den som sikkerhed for et lån.
Fast antal kilometer: De fleste leasingaftaler inkluderer et fast antal kilometer, du må køre i bilen. Kører du mere end det aftale, vil du modtage en ekstra regning ved aflevering af bilen.
Potentielle ekstraomkostninger: Ud over månedlige betalinger kan leasingaftalen også omfatte ekstra gebyrer - som tidligere nævnt - for overkørte kilometer eller selvforskyldte skader på bilen.